januar 2012

De bedste ønsker om et kreativt 2012!

Vi håber I alle har haft en tiltrængt og inspirerende vinterpause. Som indledning til det nye år, er Twinning ved at være klar med en række nye initiativer og aktiviteter. Vær opmærksom på dem og følg med online:

  • Der vil blive arrangeret en række eLearning events fra januar og frem. Listen er allerede tilgængelig på portalen. Gå ikke glip af dem - tilmeld dig online!
  • eTwinnings Mentorkampagne er nu slut og har vist i stor samarbejdsvilje blandt eTwinnere. Der vil blive gennemført en evaluering heraf på Desktoppen, og resultaterne vil snart være tilgængelige både på desktoppen og på portalen.
  • Mere end 330 projekter bliver lige nu evalueret med henblik på uddeling af eTwinningpriserne. Vinderne af dette års konkurrence vil blive offentliggjort i slutningen af januar. Så husk at følge med online!
  • eTwinning Kogebogen udkommer inden længe, og du vil herigennem kunne smage på alle de ingredienser, der er med til at gøre eTwinning til et vellykke projekt. Så hav dine smagsløg parat!

Godt Nytår!

Hvad sker der på skolerne?

Månedens projekt
Læs om flere projekter: Læs om flere projekter:
thumb
Vand er liv

Hvert land har sine egne kulturbestemte ideer vedrørende vand, og det vil være interessant at indsamle historier, myter, sange og billedmateriale herom. Dette projekt har til formål at skabe opmærksomhed omkring vands betydning i hverdagen, fra oldtiden og frem til i dag. Eleverne indsamler oplysninger om vands kredsløb, vand og religion, sang og litteratur om vand, vand som livgivende stof, vandforurening osv.

Månedens Kvalitetscertifikat
Hvad er Kvalitetscertifikatet? Hvad er Kvalitetscertifikatet?
thumb
Nature my pl@yground

Eftersom skoleelever tilbringer mere og mere af deres tid foran computeren, spillekonsollen, mobiltelefonen eller andre teknologiske apparater, er der risiko for, at de mister kontakten med naturen og dens skønhed. I stedet for at konfrontere dem med flere teknologiske udfordringer, vil vi gerne udfordre dem til at (gen)opdage og udforske naturen.

Fra eTwinning-portalen

thumb
Godt Nytår

Velkommen til Twinning 2012! 2012 tegner til at blive et rigtig spændende år med mange aktiviteter, herunder Europæiske Udviklingsworkshops, den årlige konference i Berlin til marts, en lang række nye Læringsarrangementer og endelig flere online partsøgningsarrangementer.

thumb
Den Europæiske Kædereaktion: eTwinningprojekt modtager en pris!

Vi kan med glæde meddele at vinderne af ”Special Award for European Collaboration in the creation of Educational Media 2011” er skaberne af et eTwinningprojekt! Prisen blev uddelt til eTwinningprojektet på medie- og undervisningskonferencen, ”Harnessing the power of Media to support Learning”, som afholdtes i Bruxelles fra den 24. til den 25. november 2011.

Hvad sker der på tværs af Europa?

HR Belgien (flamske del): Safer Internet Day 2012

Er du på udkig efter en måde, hvorpå du kan deltage i ”Safer Internet Day 2012”? Overbygnings- og gymnasieelever (14 – 19 år) kan deltage i denne første udgave af Studentsmeet.org, et globalt onlinearrangement og eTwinningprojekt.


HR Belgien: Multilateralt kontaktseminar

eTwinning inviterer overbygnings- og gymnasielærere til at deltage i det multikulturelle kontaktseminar fra den 9. – 11. marts i Aachen. På seminaret vil deltagerne stifte bekendtskab med eTwinning og dens betydning for lærere gennem præsentation af lærernes egne eksempler fra praksis, og de vil få lejlighed til at afprøve eTwinningværktøjer i hands-on sammenhæng.


HR Bulgarien: Den årlige eTwinningkonference

Den 9. december fandt den årlige evalueringskonference, “Det Livslange Læringsprogram”, sted i Sofia, Bulgarien. Arrangementet var tilrettelagt af det nationale LLP-kontor og det bulgarske NSS med henblik på at gennemgå de aktiviteter, som var blevet gennemført i årets løb og undervisningens rolle indenfor strategirammerne af "Europa 2020". Konferencen havde deltagelse af næsten 200 repræsentanter og eTwinningambassadører, som præsenterede resultaterne af deres arbejde med etwinning i Bulgarien.


HR Kroatien: National eTwinningkonference

Den 14. december af afholdt den kroatiske NSS den første eTwinningkonference med best practice-eksempler og uddeling af COMET prisen for de bedste projekter i skoleåret 2010/2011. Ved prisoverrækkelsesceremonien blev desuden vinderen af amatørfotokonkurrencen “eTwinning på vor skole“ offentliggjort og hyldet.


HR Tjekkiet: eTwinningseminarer

Fra januar til juni vil der blive afholdt eTwinningseminarer for lærere i alle regioner i Tjekkiet. Man kan både deltage som nybegynder og som erfaren eTwinner. Der vil også blive afholdt seminarer i ferierne, herunder påskeferien, og i weekenderne.


HR Danmark: Nordisk projekt i børnehave

Dansk børnehavepædagog deler sine erfaringer med at involvere den yngste aldersgruppe i eTwinning. Børnehaver fra Norge, Finland og Sverige deltager også, og får dermed udbyltte af den projektrække, som blev igangsat efter en multilateral workshop på Gotland.


HR Danmark: Med andre øjne

Den danske EMU portal giver adgang til gratis materialer produceret af Global Stories om diversitet og multikulturalisme. De omfatter filmklip og tilbyder værktøjer, som med fordel kan anvendes i arbejdet med eTwinningprojekter. Den henvender sig hovedsageligt til et nordisk publikum.


HR Danmark: Danske lærere mødes og deler på Facebook

Facebooksiden “eTwinning DK” tiltrækker lærere, som kan lide den nemme måde at holde sig informeret om projekter, dele erfaringer og kombinere det sociale netværks uformelle atmosfære med mere seriøst projektstof. Vi tror I vil “synes om” den.


HR Frankrig: National eTwinningprisceremoni 2011

Prisoverrækkelsen i forbindelse med den nationale eTwinningkonkurrence fandt sted i Undervisningsministeriet den 14. december. Ni klasser blev belønnet for kvaliteten af deres eTwinningprojekter. Eleverne og deres lærere modtog diplomer og præsenterede deres projekter for publikum.


HR Tyskland: Den bedste eTwinningoplevelse i 2011

Det er værdifuldt at dele gode erfaringer med andre: eTwinnere fortæller om deres bedste eTwinningøjeblikke sidste år. De indsendte bidrag samles på den tyske NSS hjemmeside.


HR Grækenland: Kontaktseminar: “Biodiversitet i eTwinningprojekter”

Fra den 24. – 27. november blev der afholdt et særdeles vellykket kontaktseminar om biodiversitet i eTwinningprojekter på ”Centre of Environmental Education” i Kleitoria-Akrata, Grækenland. 58 lærere fra Grækenland, Polen, Frankrig, Litauen, Letland, Bulgarien, Tjekkiet, Belgien (flamske del) og Ungarn deltog og påbegyndte nye eTwinningprojekter med relevante overskrifter.


HR Grækenland: Nationale eTwinningpriser

Den 6. nationale eTwinning prisoverrækkelsesceremoni fandt sted i Undervisningsministeriets afdeling for Livslang Læring og Religiøse Anliggender, den 9. december 2011.


HR Grækenland: Online asynkrone lektioner

Den 19. december blev to online asynkrone eTwinninglektioner for græske lærere lanceret af den græske NSS.


HR Letland: Lettisk NSS organiserer eTwinningworkshops

I vinterpausen afholdt den lettiske NSS adskillige eTwinningworkshops i Jelgava, Balvi og Alūksne, hvor eTwinningambassadører underviste på workshops om praktisk brug af eTwinningværktøjer, informerede om kommende begivenheder og involverede lærere i andre eTwinningaktiviteter.


HR Letland: Lettiske eTwinningambassadører debatterer eTwinningplaner for 20122

Fra den 9. – 10. december samledes lettiske eTwinningambassadører i Riga, hvor de drøftede planerne for kommende eTwinningworkshops i Letland i 2012. Ud fra indhøstede erfaringer og under hensyntagen til eTwinnings prioriteringer, vil der blive planlagt forskellige workshop for forskellige målgrupper.


HR Polen: Juleworkshop i Warszawa

60 lærere deltog i eTwinnings Juleworkshop som fandt sted i Warzawa den 19. december. Gennem hands-on aktiviteter afprøvede lærerne forskellige eTwinningværktøjer.


HR Polen: To regionale workshops

Næsten 80 lærere havde tilmeldt sig to regionale workshops i Kołobrzeg og Koszalin den 15.-16. december, hvor de havde lejlighed til at arbejde med eTwinningværktøjer.


HR Polen: Regional konference i Kraków

I samarbejde med det regionale skoleinspektorat og de lokale skolemyndigheder, planlægger den polske NSS en regional konference for 150 lærere. Arrangementet finder sted i Kraków den 17. januar og lærerne vil modtage undervisning i at arbejde med eTwinningværktøjer og portaler.


HR Portugal: Comenius åbent hus

Den 13. december var den portugisiske NSS tilstede med en eTwinningstand på en Comenius åbenhusdag. Mere end 100 lærere deltog i arrangementet, som blev afviklet af Det Nationale Comeniuskontor.


HR Portugal: eTwinningmøder i Alentejo

Den 4. januar (Sousel), 11. januar (Elvas) og 25. januar (Évora) afholder den portugisiske NSS eTwinningmøder for lærere, der er interesserede i at diskutere projektarbejde på europæisk plan. Lærerne bliver bedt om at præsentere deres eget projektudkast. Møderne er en del af ComTIC initiativet.


HR Slovakiet: Afsluttende rapport om samarbejdet i eTwinning er nu tilgængelig!

Den slovakiske NSS har sammen med marketingspecialister fra Universitetet i Zilina gennemført et forskningsprogram vedrørende læreres informationsniveau i eTwinning og øvrige vigtige aspekter af samarbejdet i eTwinningprogrammet.


HR Slovenien: eTwinning tour 2011 er afsluttet

Den slovenske NSS og slovenske eTwinningambassadører har afsluttet eTwinning tour 2011 med succes. Mere end 90 eTwinnere og interesserede nytilkomne havde året igennem mulighed for at vælge mellem 11 workshops i forskellige slovenske regioner.


HR Spanien: Vinderne af den nationale eTwinningpris 2012

På dette link finder du listen over vinderprojekterne i konkurrencen om Den Nationale eTwinningpris 2012. Udvælgelseskriterierne bygger på pædagogisk og læseplansrelevant innovation, kreativ anvendelse af IKT, integration af læseplaner, kontinuitet og omsættelighed og endelig samarbejde blandt europæiske partnere involverede i samme projekt. Tillykke til både studerende og lærere!


HR Spanien: tilmelding til eTwinning 2.0 træningsforløb

Onlinetilmeldingen til eTwinning 2.0 træningsforløb vil være åben fra mandag den 16. januar 2012 kl. 12.00 til den 23. januar 2012 kl. 14.00.


HR Schweiz: Velkommen til vor nye eTwinninghjemmeside!

Den schweiziske NSS kan nu med glæde præsentere sin nye eTwinninghjemmeside! Her kan man fremover finde almen information og alt nyt vedrørende eTwinning i Schweiz på tysk, fransk, italiensk og engelsk.


footer